Nordfyns Gymnasium > Faghold > 2005 SA/f > Levekår,livsstil -social arv, social mobilitet,mønsterbrydere ?
02-09-2005 - 25-11-2005
Oprettet af: Vibeke Daustrand Ladefoged Dato: 22-12-2005
Sidst ændret af: Vibeke Daustrand Ladefoged Dato: 22-12-2005
Fokus har her været at introducere samfundsfaglige arbejdsredskaber - samfundsfaglige begreber og teorier - der kan bruges til at tolke vores viden om de faktiske forhold.
Det er således vigtigt at kunne forklare hverdagslivet på en systematisk måde, at skelne mellem forskellige principielle forskelle og ligheder uden at miste overblikket ved at fokusere på individuelle detaljer
Vi har således arbejdet med at finde frem til nogle mønstre vdr.forskellige generelle levilkår i Danmark, for at danne os et billede af ,disses indvirkning på muligheden for sociale opstigningsmuligheder.
Beskrivelsen af sociale mønstre og forskelle - den sociale differentering i Danmark - tager sit afsæt i forskellige typer af data - kvalitative såvel som kvantitative data- herunder evnen til at kunne formidle indholdet i enkle tabeller og diagrammer.
Fokus har endvidere været en introduktion til /indkredsning af hvad der konstituerer det samfundsvidenskabelige hovedområde,som den del af videnskaben der beskæftiger sig med en række menneskeskabte fællesskaber fx sociale,økonomiske og politiske forhold.
At opgaven for samfundsvidenskaberne bl.a. er at give forståelse for menneskelige handlinger i social sammenhæng,samt at forstå forandringer og sammenhænge i det sociale liv
forløbet er sket isamspil med faget matematik (AT)
B.Jacobsen m.fl.,Liv i Danmark 2005,s. 25 -32,36-41
Samfundsstatistik 2005, s.14-15,30-31
J.Andersen, Samfundet som oplevelse,1993,s. 11-19
J.Michelsen,"Politikere kan skabe tabere" Information 24.12.04,s.3
www.Socialministeriet.dk, "Negativ social arv/En god start til alle"
www.statsministeriet.dk,staminister A.Fogh Andersens tale ved folketingets åbning 4.10.05 - Uddrag vdr. social arv.
E.J.Hansen," Social mobilitet, social arv og mønsterbrud", Uddannelse nr.8,2003
M.Ejernæs,"Social arv - et upræcist og skadeligt begreb",Uddannelse nr.8.2003
J.Bencke m.fl,Danskerne og samfundet bind 1,2005,s.7-32
P.Føge m.fl.Primus,2005,s.89-99 (hvad er samfundsvidensab? Teori/emperi og metode)
K.B.Jessen,Indsigt og udsyn,2005,s.61-71 (Samfundsvidenskabelig tænkemåde)
samarbejde med matematik AT
Det samfundsfaglige mål har været, at give eleverne viden om " kræfter der påvirker samfundsudviklingen" Fagets værktøjer er her dels teorier ,dels indsamlet informatoin om konkrete forhold. Vi har derfor arbejdet med følgende kompetencer/evnen til: - at kunne indkredse samfundsfaglige problemstillinger og kunne formulere samfundsfaglige spørgsmål, samt belyse emnet fra forskellige faglige sider.Politisk økonomisk og sociologisk -at kunne underbygge eller med kritisk faglig distance forholde sig nuanceret til teorier og teoretiske begrebers generalisering ved hjælp af dokumentation - at kunne opsøge forskellige informationskanaler,samt vurdere pålideligheden af disse information,samt at kunne anvende forskellige materialetyper- kvalitative såvel som kvantitativ data - til at dokumentere faglige sammenhænge - i relation til dette, at kunne bearbejde og formidle indholdet i enkle modeller ,tabeller og diagrammer
Det er vanskeligt for eleverne at møde videnskabsfaget samfundsfag. Dels fordi : -man kan ikke længere kan mene hvad som helst - personlig stillingtagen er ikke i vidensskabsfaget identisk med samfundsfaglig viden og indsigt - der må "gøres op med "mange forforståelser - at tro ikke er det samme som viden. - samtidig erder er meget stor forskel på elevernes undervisningsmæssige forudsætninger fra folkeskolen - Det er også et problem at faget kun møder eleverne i et modul i løbet af ugen , kombineret med mange aflysninger af forskellige grunde - giver det et meget flimrende forløb. Resultatet af ovenstående er derfor ,at fagets metode er blevet introduceret, med det resultat, at der på et meget overordnet niveau er skabt en bevidsthed om fagets grundlæggende antagelser, men samtidig spores der stor usikkerhed m.h.t. den konkrete andvendelse, samt m.h.t. at kunne håndtere gymnasiefagets mere abstrakte tankegange
3
16
VL2005