Forskerspirer - eksempler på ansøgninger

Eksempel 1
PORTRÆT AF MIG SELV SOM FORSKER

Jeg har igennem flere år beskæftiget mig med gymnastik. Næsten hele mit liv som aktiv gymnast, og de sidste 5 år som instruktør. Det er blevet min helt store lidenskab, og tre gange om ugen instruerer jeg børn fra 6 år og helt op til unge på 18 år på tre forskellige hold. Det er også igennem gymnastikken, at jeg har udviklet en anden lille lidenskab. Det seneste års tid er jeg begyndt at interessere mig meget for børns motoriske udvikling. Jeg har deltaget i flere kurser inden for området, og har en tæt tilknytning til det i gymnastiksalen. Som instruktør er jeg nemlig med til at styrke motoriken hos børn igennem de øvelser og lege jeg laver. Det synes mig dog, at der for hver ny sæson der kommer, også kommer flere og flere nye børn, som ikke er ordentligt motorisk udviklet. De har nogle helt klare mangler, som andre gymnaster, der har gået til gymnastik i flere år, ikke har. Det er dette, der har dannet grundlaget for den forskning, jeg ønsker at foretage. Jeg mener nemlig, at det stigende antal børn med manglende motoriske færdigheder hænger sammen med et stigende antal af inaktive børn.

Et af mine primære spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorfor børn er inaktive. Mit første indtryk er, at det hænger sammen med den overteknologiske, stressende hverdag, som de vokser op i. En udsendelse om en norsk forsker inden for området gav mig også andre idéer. Han fortalte, at det også kunne have noget at gøre med den familiemæssige baggrund. Ud fra hans synspunkter har jeg udviklet mine egne idéer til en undersøgelse. Det må nemlig også hænge sammen med den sociale omgangskreds, med hensyn til mobning, og hvad der er "in" og "out". I Danmark, hvor undersøgelser viser, at hvert fjerde barn bliver mobbet, er der jo god grund til at børn bliver indelukkede og inaktive. Den stigende interesse indenfor IT, er nok heller ikke uden grund. Jeg er ofte ude for ved min træning, at børn ikke dukker op, fordi de vælger at bliver siddende derhjemme foran computeren.		 I min undersøgelse vil jeg blandt andet også inddrage skolen. Den store del af ens hverdag man tilbringer i skolen er jo oftest siddende. Er skolen for dårlig til at motivere børnene, og lærer de at sidde ned? Det er min mening, at jeg da vil undersøge forskellige skoler, hvor mulighederne for fysiks udfoldelse er forskellige. Både med hensyn til antallet af idrætstimer, men også med hensyn til udendørsaktiviteter på legepladser. Jeg vil ydermere komme ind på børnenes bopæl og mobilitet. Hvad betyder det, om børnene bor i en storby eller en mindre by? Og hvad betydning har det, om børnene har mulighed for transport til og fra fritidsaktiviteter. Med ordet fritidsaktiviteter, er det vigtigt at understrege, at jeg ikke kun mener frisport, men at ordet også dækker børns almindelige fysisk udfoldende leg i hverdagen. Jeg har desuden flere aspekter i tankerne end de ovenstående, specielt på den familiemæssige baggrund. Jeg vil dog undlade at nævne dem her.

For at kunne lave undersøgelsen er det nødvendigt at kunne nå ud til mange forskellige. En spørgeskemaundersøgelse vil derfor kunne dække et bredt område, mens personlige besøg vil kunne give mig en bedre forståelse og et mere intimt arbejde. Det gælder både med hensyn til forældre, børn og skoler. Det er et helt netværk, hvor det er vigtigt, at ingen halter bagud. For at kunne finde ud af, om der overhovedet bliver gjort noget indenfor området, er det derfor vigtigt, at have kontakt til alle parterne. Da dette som før sagt dækker et bredt område, er det mest hensigtsmæssigt, at jeg prøver at få fat i nogle forskellige familier, som dækker over alle områderne, og som jeg vil kunne følge mere personligt. En kontakt til forskere, som har at gøre, eller har haft at gøre med disse aspekter, vil ligeledes kunne være mig behjælpelig i min forskning. Jeg vil derigennem kunne høste erfaring og muligvis blive bidraget med nye aspekter til sagen.

Mit mål med forskningen er ikke kun at fordybe mig i sagen, men også at gøre emnet mere synligt, så folk bliver opmærksom på problemet. For der er vel ikke kun et motorisk problem i denne sag? Inaktivitet hos børn begrænser vel også den sociale-, fysiologiske-, anatomiske- og intellektuelle udvikling?

Eksempel 2
Mine kvalifikationer:
Mit navn er,(...). Jeg er 18 år og går i 2.g på Nordfyns Gymnasium situeret i Søndersø på Nordfyn. Mine højniveaufag er matematik (på A+-niveau) og - til næste år - fysik. Jeg er med andre ord det, man tidligere kaldte en "matfysser", desuden har jeg i år kemi på b-niveau. Som det fremgår af mine tilvalgsfag, er jeg stærkt interesseret i de "tunge" naturvidenskabelige fag, og jeg har således også i sinde at studere teoretisk kemi, når jeg har fået min studentereksamen og dette gerne på Odense Universitet, som jeg har hørt meget godt om. Imidlertid må jeg være ærlig og indrømme, at min stærke interesse for faget kemi først kom i gymnasiet, men dette er jeg overbevist om skyldes, at man kun har ganske lidt kemi i folkeskolen. Her var det hovedsageligt fysik og matematik, jeg var bidt af – det er er jeg for så vidt stadigvæk, men der er så bare blevet tilføjet denne tredje dimension, som giver det hele perspektiv. Min nysgerrighed og iveren efter at kende ikke blot det overfladiske svar på en problemstilling, men viljen til at ville forstå problemet fuldstændig til bunds, har jeg tilgengæld besiddet så længe, jeg kan huske, og mig bekendt har stort set alle forskere – i hvert fald de, som opnår de mest værdifulde resultater – dette karaktertræk. En ulempe ved dette træk er, at det ofte medfører stor stædighed. En påstand accepteres ikke, før den er blevet fulgt af velbegrundet argumentation. Dette, tror jeg dog, er til større gene for mine omgivelser, dvs. som regel min familie, end for mig selv.
Da jeg for kort tid siden første gang hørte om dette forskerspirerprojekt, blev jeg straks grebet af chancen for på et tidligt tidspunkt i mit uddannelsesforløb at komme til at snuse til det miljø, der forhåbentlig engang i fremtiden bliver min hverdag og levevej samt af udsigten til at få mulighed for at kunne forske "rigtigt". På gymnasiet er det nærmeste, man kommer forskning en række kemi-laboratorieøvelser eller fysikforsøg, hvor man da ganske vist får en fornemmelse af, hvilke krav der stilles til disciplin, fremgangsmetoder, adfærd under forsøg mv., men alligevel langt fra har fornemmelsen af at være med fremme i forskningen og skabe brugbare resultater, særligt fordi man ved, at de selvsamme øvelser er blevet udført af tusindvis af elever før én selv samt fordi de fleste øvelser er forholdsvis simple.
I min iver efter at komme blandt vinderne af konkurrencen kontaktede jeg via Internet Frank Jensen, som er lektor ved Odense Universitets kemiafdeling. Således besøgte jeg ham for ganske nylig ude på kemisk institut. Han havde et forslag til et konkret projekt, som jeg vil kunne udføre under kyndig vejledning samt med de rette ressourcer, som det også fremgår af nedenstående projektetbeskrivelse. Jeg mener, at projektet er særdeles interessant, idet det rummer aspekter af kemien og forskningsarbejdet, som jeg næppe vil få chancen for at kunne få opfyldt i min almindelige gymnasiale hverdag.		 Projektbeskrivelse: (Projektbeskrivelsen er med undtagelse af redigering fra min side udarbejdet af lektor Frank Jensen.)

Tetrathiafulvalenmolekylet, populært kaldet TTF, er interessant, fordi nogle af dets derivater er i stand til at danne såkaldte syntetiske metaller, dvs. stoffer der kan lede elektrisk strøm lige så godt som metaller, men uden at indeholde metalatomer. Nogle af disse syntetiske metaller har ydermere vist sig at være supraledende ved lave temperaturer. En væsentlig årsag til disse egenskaber er, at svovlatomerne i TTF virker som elektrondonorer, dvs. de kan nemt afgive elektroner til nabomolekyler og derved danne basis for en elektrisk strøm.
Porphyrinmolekyler er ligeledes interessante i sammenhæng med elektronoverførsler, f.eks. er porphyrinforbindelser en essentiel komponent af planters fotosyntese, hvor sollys omsættes til kemisk energi via en række elektronoverførsler. I naturen forefindes porphyriner normalt med et metalatom i midten af porphyrinringen, og naturen bruger forskellige metalatomer til at "fintune" elektronstrukturen af porphyrinskeletet.
For nyligt er det lykkedes kemikere ved Odense Universitet at syntetisere et tetra-TTF-porphyrin molekyle A, som er meget interessant i forbindelse med udvikling af nye elektrisk ledende materialer. Elektronfordelingen samt evnen til at afgive elektroner er blevet beregnet v.h.a. kvantekemiske metoder. Disse beregninger har vist, at energien af elektronerne i porphyrindelen ikke passer optimalt sammen med elektronenergierne i TTF delene.
Det foreslåede projekt vil omhandle kvantekemiske beregninger af elektronstrukturen af tetra-TTF-porphyrin molekyler A med forskellige metalatomer i midten af porphyrinringen, med henblik på at forudsige om det er muligt at "fintune" elektronenergierne, således at molekyler af denne type kan danne basis for syntetiske metaller. Hvis tiden tillader det, kan der evt. også foretages beregninger på strukturer svarende til at sammensætte A molekyler i et to-dimensionalt netværk. Sådanne polymerer vil muligvis kunne anvendes som "todimensionale" metaller.
De nødvendige computer ressourcer, programpakker og projektvejledning vil blive stillet til rådighed af Kemisk Institut, SDU, Odense Universitet.

Konklusion:
Jeg mener selv, at det ovenstående beskrevne projekt er en enestående mulighed for mig for at få testet mine evner indenfor den naturvidenskabelige verden, og jeg får den stort set forærende, hvis jeg bliver udvalgt til forskerspirer. Ydermere synes jeg, at projektet er både særdeles interessant og ambitiøst, men alligevel så håndgribeligt, at jeg i løbet af den stillede tidsramme vil kunne opnå (forhåbentlig) brugbare resultater samt ikke mindst få en fod indenfor i det miljø, jeg har ønsket at blive en del af fra en ganske ung alder.

Siden er sidst opdateret 12. June 2008