Projektet er et tilbud til alle elever i 2.g om at få et indblik i
forskningens "inspirerende og udfordrende verden", som det formuleres i
en folder om projektet.
Hvad kræves der?
Der kræves ingen andre forudsætninger end den, at du skal have en
speciel interesse og have lyst til at forske i den. Det kan være alt
mellem himmel og jord, det behøver altså ikke at ligge inden for
gymnasiets fagrække og det kan sagtens være tværfagligt.
Se eksempler ved
agt klikke på hovedområderne på denne side!
Hvad vil det sige, at være forskerspire?
At være forskerspire betyder, at du sættes i kontakt med forskellige
forskningsmiljøer i Danmark. Der er allerede nu arrangeret en tur til
København 20.-21. marts 2009, i april/maj vil der (muligvis) blive
et par arrangementer for fynske skoler og 18.-19.
september vil der være weekendseminar på Rødding Højskole.
Desuden vil du blive knyttet til en vejleder, som du kan lære af og
arbejde sammen med.
Til slut kan du, men skal ikke, udarbejde et forskningsprojekt, som kan
indsendes til bedømmelse. De 4 vindere får hver kr. 20.000.
Hvordan bliver jeg forskerspire?
Du skal lave et "portræt" af dig selv og
din projektidé. Det
skal indeholde noget om, hvorfor du interesserer dig for emnet,
hvad din personlige faglige baggrund er og din begrundelse for
at deltage. Du skal selvfølgelig også beskrive området og du kan
fortælle om de ideer, du har. Det skal fylde max. 500 ord, altså
ca. ½ A4-side, og det skal afleveres i elektronisk form til
PJ
senest 13. februar 2009. Den formular, du skal bruge, kan
downloades her.
Se eksempler fra vore egne
spirer! |
På
koordinatormødet i 2004 blev Stine Lykke Pedersens portræt (elev på
Nordfyns Gymnasium) fremhævet som
det bedste af Lotte Rienecker (Kbh.s Universitet). Se hendes
portræt her og læs
Reineckers gode råd
her (nederst i venstre spalte).
De indsendte portrætter bedømmes og et antal forskerspirer udnævnes - de
er nu med i forskerspirerklubben og får afslutningsvis et diplom på det.
Tidsplanen for projektet ses her!
Hvad kan jeg bruge det til? Du kan selvfølgelig bruge det til, i samarbejde med etablerede
forskere, at få uddybet din viden om emnet.
Du kan også betragte det som en slags erhvervspraktik som forsker, en
bedre introduktion til det miljø findes vist ikke.
Du kan også bruge det som forarbejdet til din 3.-årsopgave; så er du
sikker på at komme i gang i god tid og du får kontakter og vejledninger,
som du ellers ikke ville have fået.
Yderligere oplysninger!
Projektet har sin
egen
hjemmeside på Københavns Universitet.
Der er også en Facebook-gruppe. Søg på "Projekt forskerspirer".
Se billeder fra de "gamle" spires tur til København
foråret 2000,
foråret 2001,
2004 og
2005.
- og se artikel om "spirerne" i
Fyens Stiftstidende 24.10.2000.
Har du noget at spørge om, så kom bare eller
skriv til mig !
Hilsen
Poul Secher Jespersen |