|
Kære
kommende 1.g´ere !
Det er os en stor glæde at byde jer Velkommen til jeres første skoleår på
Nordfyns Gymnasium. Her bliver I glade for at være. I har sikkert været
lidt spændte længe, og nu er det meget tæt på. Den første dag på en ny
skole vil altid være præget af mange sommerfugle i maven. Sådan skal det
være. Men vi kan berolige jer med, at dagen starter ganske fredeligt med
morgenkaffe/te i skolens kantine. Dér møder i jeres nye
klassekammerater, klasselæreren og introeleverne. Der er knyttet to
introelever til hver klasse - og deres opgave er at give jer en rigtig
god start på gymnasietiden. Efter morgenbordet følges de med jer ud i
klasserne.
Introeleverne repræsenter forskellige studieretninger og er desuden
engagerede og søde piger og drenge fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem,
hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved de, hvor der kan findes svar.
Efter en uges almindelig skolegang, nærmere bestemt i uge 34, tager alle
nye klasser på hytteture (se programmet). Hytteturen strækker sig over
næsten to skoledage, med en enkelt overnatning. Der foregår altid en
masse sammenrystende aktiviteter - både lærere og introelever har
forberedt spændende indslag. Desuden plejer hver klasse at forberede
underholdning, som fremvises til festen fredag aften.
|
Hyttetursugen afsluttes selvfølgelig med en herlig fest for de nye
elever. Og på to uger er der allerede sket en masse: De unge, let
nervøse, mennesker, der et par uger før var stort set fremmede for
hinanden, har lært hinanden at kende. Stemningen er forrygende.
Introerne bliver forkælet og hyldet. Underholdningsindslagene deltager i
en konkurrence - det samme gør borddækningen - og klasserne er meget
kreative, fulde af gode ideer til både borde, udklædning osv.
Naturligvis giver det prestige at vinde en af de to titler, hvor
introelever og introlærere er bedømmere.
Puttefesten (på NG kaldes alle 1. g´ere “Putter”) er en god afslutning
på introforløbet - der snakkes længe om den bagefter. Der ud over er den
en god start på tre skoleår, der byder på faglige udfordringer, masser
af gode oplevelser og kammeratskaber.
Vi glæder os til at se jer!
Intro-teamet
Se programmet for de første dage her! |