|
Ministerielle links
Undervisningsministeriet
vedligeholder denne side med links til
læreplaner og vejledninger.
Faglinks
OBS! Der er pt ikke
oprettet hold i astronomi!
Lærerne
Astronomi på
Nordfyns Gymnasium
I astronomi skal man læse fire
centrale emner i løbet af et år. Tilsammen dækker disse emner
næ-sten alt, hvad den moderne astronomi beskæftiger sig med, lige
fra stjernehimlen til de fjerneste galakser og universets opståen. I
undervisningen anvendes moderne astronomiske programmer, som bl.a.
kan simulere, hvorledes
astronomer observerer. Desuden foretages i årets løb en ekskursion,
som fx kan gå til et af landets planetarier eller dansk
rumforskningsinstitut
Desuden skal der skrives syv rapporter, hvoraf flere er baseret på
astronomiske programmer. |
Emnerne
De fire centrale emner er observationer på stjernehimlen, solsystemet,
stjerner og mælkevejen samt galakser og kosmologi. Indholdet af disse
emner varierer fra år til år på grund af astronomiens ha-stige
udvikling. Netop i disse år strømmer det ind med data, både fra
rumsonder i solsystemet og fra de nye store superteleskoper i rummet
og på Jorden
Undervisningen
Astronomi giver rig mulighed for en varieret undervisning.
Astronomiske programmer indtager en central plads, men der lægges også
vægt på at følge med i de helt aktuelle nyheder. Det foregår dels på
nettet, dels gennem tidsskriftet Aktuel Astronomi, som skolen stiller
til rådighed for eleverne.
Stoffet uddybes også ved regning af små astronomiske opgaver.
Endelig råder astronomi over et lille, men moderne spejlteleskop. Der
vil indgå egne observationer i det omfang, vejret tillader det.
Som lærebog benyttes bogen ”Det levende Univers” af Helle og Henrik
Stub.
Pensum og eksamen
Der skal læses 2-300 sider, og eksamenspensum er ca. halvdelen af det
læste pensum. Det er almin-deligt at opgive tidsskriftartikler som
supplement til lærebogsstoffet.
Eksamen er mundtlig. |