Filosofi

Ministerielle links
Undervisningsministeriet vedligeholder denne side med links til læreplaner og vejledninger.

Faglinks

Læreren

 

Poul Secher Jespersen

 

Filosofi på Nordfyns Gymnasium (ny ordning).
I filosofi læser vi en række emner "om fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur". Emnerne skal falde inden for både praktisk og teoretisk filosofi, men ellers vælger eleverne frit, hvad de har interesse for.

Emnerne
Efter den gamle ordning valgte næsten alle eleverne  etik - nu er det obligatorisk! Andre populære emner er eksistentialisme, religionsfilosofi, erkendelsesteori og retsfilosofi.
Mindst et af emnerne skal have en historisk dimension, så Platon og Aristoteles såvel som helt moderne tænkere gennemgås i etikemnet.
Når eksistentialismen gennemgås læser vi naturligvis Kierkegaard, ligesom også Nietzsche og Sartre gennemgås. I religionsfilosofi beskæftiger vi os - som navnet siger - med religiøse fænomener som undere, åbenbaringer o.lign., ligesom vi læser nogle af de argumenter for Guds eksistens eller ikke-eksistens, der findes i filosofiens historie. Erkendelsesfilosofien er det mest abstrakte af emnerne og handler om, hvad verden i virkeligheden består af og om det er denne virkelighed, vi også erkender.
Som noget nyt skal eleverne nu også have et vist kendskab til argumentationsteori og videnskabsteori.

Eksamen - den nye ordning!
Eksamensspørgsmålet består af max. 4 sider filosofisk tekst, hvoraf mindst de 2 af siderne skal være læst tekst. Forberedelsestiden er 48 min og eksaminationstiden 24.

Undervisningen
Da filosofi er et diskussionsfag lægges der selvfølgelig vægt på, at eleverne får mulighed for at prøve deres egne synspunkter af i klassen, men også elevoplæg og gruppearbejde gøres der brug af, ligesom der til alle emnerne er knyttet mere dramatiske/kreative øvelser.

Siden er sidst opdateret 12. November 2008