Kemi

Ministerielle links
Undervisningsministeriet vedligeholder denne side med links til læreplaner og vejledninger

Faglinks

Lærerne

Agnete la Cour Peter Høgstedt Ulla Jørgensen
 
Marianne Lykke Madsen Peter Winfeldt  

Kemi på Nordfyns Gymnasium
Alt levende og dødt udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer. 

Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede. 

Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen på Nordfyns gymnasium, hvor vi har gode laboratoriefaciliteter til dette formål.  

I kemi opnår eleverne indsigt i fagets metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer.  

Eleverne opnår kendskab til relevante stoffer og disses egenskaber samt forståelse af kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver eleverne en forståelse af, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, men at uhensigtsmæssig anvendelse kan være til skade for sundhed og miljø.

Gennem undervisningen i kemi opnår eleverne et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder at det kvantitative aspekt er væsentligt, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.  

På Nordfyns gymnasium er der tradition for flere forskellige aktiviteter i forbindelse med kemifaget. Her skal blot nævnes eksempler som KEMI-OL, efterårslaboratorium på Syddansk Universitet, ekskursioner og deltagelse i Dansk Industris industristipendier og kemishows.

Siden er sidst opdateret 12. November 2008