Her på siden kan man læse om afsluttede forsøg på Nordfyns Gymnasium.

Det refleksive læringsmiljø
I forsøgsarbejdet med "Det refleksive læringsmiljø" (2002-05) har vi arbejdet tæt sammen med Otterup Bibliotek og fået betydelig økonomisk støtte fra Biblioteksstyrelsen. Tyngdepunktet i dette forsøg har ligget i arbejdet med vore 1.g.klasser, og vi har i dette arbejde kunnet disponere over en projektbibliotekar udlånt af Otterup Bibliotek. Vi har på den måde kunnet kvalificere arbejdet med informationssøgning bedre og styrke både elevers og læreres refleksion over læreprocessen: Hvordan bliver information bedst til viden? Hvordan lærer jeg bedst? Hvordan kan vi samarbejde mellem fag, når vi også har en bibliotekar som medspiller i planlægning og udførelse af undervisningen?

I 2. og 3.g. har eleverne specielt kunne drage nytte af bibliotekaren i forbindelse med arbejdet med de store skriftlige opgaver.

Der er knyttet en evaluator til forsøget, så resultatet af forsøgets første år er gjort op. Også evalueringen af 2. forsøgsår og 3. forsøgsår er nu offentliggjort. På Nordfyns Gymnasium er vi sikre på, at vi har fat i noget rigtigt med henblik på at styrke elevernes studiekompetence. Vi mærker også en betydelig ekstern interesse for forsøget.

Projektet har sin egen hjemmeside, som kan besøges på adressen: www.refleksive.dk

Styrkelse af det sproglige gymnasiums sproglige profil
Forsøgsarbejdet "Styrkelse af det sproglige gymnasiums sproglige profil" har været koncentreret om den ene af vore 1.g. klasser. Sideløbende med arbejdet i klassen har en række af vore sproglærere deltaget i et kursus, som vi har arrangeret i samarbejde med Syddansk Universitet. Formålet med kurset er at forsøge at indarbejde nogle af de nyeste videnskabelige metoder fra universitetet  i arbejdet i gymnasiet til gavn for vore elevers sproglige kompetencer. Forsøget løber over to år og evalueres også af en ekstern evaluator. Forsøget er ambitiøst og vi er spændt på om det kan lykkes at forbinde sprogforskningen og undervisningen på en frugtbar måde. Under alle omstændigheder vil vore elever nyde godt af den øgede opmærksomhed omkring deres sproglige fremskridt.

Naturfag
I 1.b blev der lavet to projekter i naturfag i løbet af skoleåret. Det første var meget eksperimentelt orienteret, idet det centrale var en række eksperimen-
ter inden for varmelære.

Det andet projekt, som var et fællesfagligt projekt mellem naturfag og engelsk, vil i det følgende blive beskrevet mere detaljeret. Projektet fik titlen ”Stjernernes liv og død” og blev indledt med klasseundervisning i naturfag i cirka 7 moduler. Her blev grundlæggende ting inden for området gennemarbejdet, så vi havde en solid platform for det videre arbejde. Som supplement til lærebogen blev vist en række videoer og endvidere demonstreredes via datakanon, hvordan man kunne finde yderligere materiale på nettet. Specielt blev fokuseret på hjemmesiden fra Tycho Brahe Planetariet.

Fra denne hjemmeside blev hentet udpluk af en engelsk tekst om Tycho Brahe. Her var blandt andet beskrevet centrale forhold i verdensbilledets udvikling med speciel fokus på Tycho Brahes arbejde. Denne tekst blev grundigt gennemarbejdet i tre engelskmoduler.

Vi var nu ved at være klar til, at eleverne skulle have mulighed for at arbejde mere selvstændigt. I første omgang skulle rammerne fastlægges:

Eleverne skulle i grupper udarbejde en artikel med centrale ting vedrørende stjernernes liv og død, og herudover skulle de sætte sig ind i et selvvalgt område, der havde med hovedemnet at gøre. Grupperne skulle selv finde og bearbejde litteratur, og det skulle munde ud i en fremlæggelse for resten af klassen samt en rapport, hvortil der var stillet en række krav.

Vi diskuterede, hvordan grupperne skulle sammensættes og endte med, at eleverne helst selv ville finde ud af det. En fare var, at for mange grupper ville arbejde med det samme, men vi mente, at mulighederne var så omfattende, at problemet formentlig ikke ville opstå. (Ved selve arbejdet er det ikke det store problem, men ved fremlæggelsen kan det være træls, hvis der er alt for stort overlap).

På forhånd havde eleverne fået en beskrivelse vedrørende de vigtigste ting, der indgår i vurderingen af projektrapporter. De havde også fået en oversigt med gode råd i forbindelse med længerevarende gruppearbejde samt en detaljeret tidsplan. Til selve projektarbejdet blev afsat 6 naturfagsmoduler, og endvidere blev brugt 3 moduler i forbindelse med fremlæggelse og evaluering.

Ved fremlæggelsen var der en række kreative indslag, og ved evalueringen var eleverne gennemgående vældig positive omkring projektet.

                                             Kjeld Jørgensen

Projekt Hjertet
Nordfyns Gymnasium etablerede et forsøgsarbejde sammen med Otterup Bibliotek. Et projekt, som fik navnet ”Det refleksive læringsmiljø”. I denne forbindelse blev der blevet knyttet en fast bibliotekar til gymnasiet, som skulle samarbejde med lærere og elever i forbindelse med materialesøgning på nettet, men selvfølgelig også i bibliotekernes bogbestand.

Projektet havde dog et videre sigte, nemlig at den lærende skulle reflektere mere bevidst over egen læring. Denne refleksion skulle omfatte både brugen af fx it, det pædagogiske (fx arbejdsformer) og det faglige.

I 1.g blev der i den forbindelse sat en række projektarbejder i gang, herunder et projekt om hjertet i 1.y, hvor undertegnede - klassens biologilærer og dansklærer -  samarbejdede. Det overordnede faglige formål med dette projekt var at bevidstgøre eleverne om henholdsvis den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang til et sådant tema.

Vi begyndte det tværfaglige/tværvidenskabelige samarbejde med et introduktionsforløb, hvor klassen i biologi lærte om hjertefunktionen i det menneskelige legeme, mens man i dansk læste Christina Hesselholdts roman ”Det skjulte”, hvor hjertet både spiller en rolle rent fysisk, men også får en mere symbolsk, psykologisk betydning. Hovedpersonen vil søge  ”det inderste” hos sin elskede, ”det skjulte” og tager i en makaber scene helt bogstaveligt hendes hjerte ud…

Som afslutning på dette forløb, som omfattede både klasseundervisning og gruppearbejde, foretog eleverne en skriftlig evaluering, hvor de gjorde sig de første tanker vedrørende fag (naturvidenskab, humaniora), arbejdsformer og brugen af it.

Denne refleksion blev systematiseret yderligere i næste fase af det tværfaglige forløb. I denne fase, som var et egentligt projektarbejde, skrev eleverne deres erfaringer, overvejelser og planer ned i en logbog efter hvert undervisningsmodul.

I projektgrupperne, som hele tiden havde tilknyttet både biologi- og dansklærer samt bibliotekar, arbejdede man med en række delemner inden for hovedtemaet: 1. hjerte og livsstil, 2. transplantation, 3. liv og død (om dødskriterier), 4. hjerteindgreb og livsperspektiv. Projektgrupperne søgte selv stof på net og bibliotek, arrangerede interviews med faglige eksperter uden for skolen, organiserede deres samarbejde, og fagligt kom de ind på både naturvidenskabelige og humanistiske synsmåder. Transplantationsgruppen beskæftigede sig fx med biologisk-fagligt stof omkring hjertetransplantation samt etiske og psykologiske problemstillinger, således som de bl.a. er kommet til udtryk i fx debattekster i dagspressen og i skønlitteratur. En del af arbejdet bestod også af litterær analyse og fortolkning.

Projektgruppernes produkt var to avissider udformet som en temasektion om hjertet. Layout og teksttyper (fx reportage, interview, kronik, læserbrev) svarede til, hvad man typisk ser i en avis. I en leder blev projektets problemformulering (som var udformet som et spørgsmål) besvaret. Lederen indeholdt altså konklusionen på det undersøgelsesarbejde, som de andre tekster i avisen repræsenterede. Desuden holdt hver projektgruppe et mundtligt oplæg, hvor de fremlagde deres vigtigste resultater.

Som lærere har vi oplevet en række timer med meget interesserede og arbejdsomme elever, som i udformningen af deres produkt både har demonstreret et stort fagligt udbytte og har udvist stor kreativitet.

       Marianne Lykke Madsen og Jørgen Roe-Poulsen

Forsøg: IT-baseret processkrivning i faget tysk i 2.g.

Nordfyns Gymnasium har også gennemført et forsøg med IT-baseret processkrivning og elektronisk retning i faget tysk. Forsøget omfattede alle 2.g. tysk-klasser samt to deltagende lærere.

Udgangspunktet for forsøget med det skriftlige arbejde i 2.g. var den kendsgerning, at elevernes sproglige kundskaber og indlæringstempo varierer meget i faget tysk. For at imødekomme disse vidt forskellige forudsætninger hos eleverne, blev hele den traditionelle plan for aflevering af skriftligt arbejde ændret. I stedet for at aflevere et antal besvarelser til retning og kommentering af læreren, indførtes processkrivning, som indebærer aflevering af samme besvarelse af flere omgange. Under dette arbejde, hvor eleven spillede ping-pong med læreren, foregik al kommunikation via nettet, og der blev anvendt elektronisk retning.

Ideen med genaflevering af samme besvarelse er, at eleven lærer af sine egne fejl og kommer i dybden med sproget. Samtidig kan læreren tilpasse al feedback til elevens niveau, og eleven kan efter behov føre en direkte dialog med læreren omkring forskellige grammatiske emner, som eleven har problemer med. Via den elektroniske kommunikation bliver det altså muligt for klassens elever at arbejde på vidt forskellige sproglige niveauer, og der opnås en optimal individuel vejledning af den enkelte elev.

I opstartsfasen krævede omstillingen fra den traditionelle stileskrivning til it-baseret processkrivning tilvænning. Men efterhånden som der blev opnået en fortrolighed med såvel elektronikken som arbejdsgangen, voksede også udbyttet for eleverne, som generelt har været positive over for forsøget. De er især glade for den tætte kontakt til læreren via nettet, som giver dem mulighed for at blive hjulpet videre fra det sted, hvor de står. Den nye arbejdsform har med andre ord givet alle elever en fornemmelse af at kunne udvikle sig på deres individuelle niveau i deres eget tempo. 

Bente M. Mathiesen og Susanne Hansen