|
Om billederne
Denne serien er tænkt som en introduktion til islam, men den kan også være ganske anvendelig, når tiden til at repetere kommer.
Den er inddelt i tre hovedafsnit, idet den begynder med Muhammeds liv og død,
fortsætter med de (specielt gammeltestamentlige) forudsætninger for islam og
afsluttes med tiden efter Muhammed.
Islam er i mange henseender billedløs. Moskeerne i den islamiske verden er
uden billedudsmykning, men til gengæld fuld af flotte mønstre og kalligrafier,
ofte indbrændt på fajance og derefter placeret forskellige steder i moskeerne.
Den flise, der indleder denne serie, er et kalligrafi som udtrykker Guds navn.
Koranen har intet direkte forbud mod udsmykning med billeder, men Muhammed har
udtrykt sig kritisk mod brug af dem, fordi de kunne give anledning til dyrkelse
af det, der blev afbilledet. Helt i overensstemmelse hermed er oplysningerne om
renselsen af Kaba'en efter muslimernes erobring af Mekka i 630. Ved den
lejlighed blev alle billeder og statuer, der gengav de præ-islamiske guder,
ødelagt.
Billederne i denne serie er næsten alle persiske miniaturer fra 15-1600 tallet.
Begynd serien her !
Tilbage
Oversigten
|
|