StillingsopslagTilføjet den 9 september 2014 10:21

Vicerektor til Nordfyns Gymnasium.

Nordfyns Gymnasium søger en ny vicerektor med tiltrædelse snarest muligt.

Vicerektor er stedfortræder for rektor og indgår i et ledelsesteam på fire personer.

Vi forventer, at vicerektor

  • er en engageret underviser med undervisningskompetence i et eller flere gymnasiale fag
  • vil indgå aktivt i skolens pædagogiske udvikling
  • er synlig og trives med megen daglig kontakt med elever, forældre og skolens medarbejdere
  • har stærke administrative kompetencer
  • har gode ledelses- og samarbejdsevner

Arbejdsopgaver for vicerektor tager bl.a. udgangspunkt i følgende:

  • Leder af skolens administration
  • Ansvar for og en kompetent bruger af skolens studieadministrative system Lectio.
  • Ansvar for procedurer for elevers valg af studieretning og valgfag, samt udarbejdelse af konkret forslag til oprettelse og sammensætning af studieretninger og valghold.
  • Udarbejdelse af fag- og timefordeling, herunder en årsplan for den enkelte lærers arbejde. I samarbejde med rektor foretage løbende opfølgning på time- og ressourceforbruget i dialog med den enkelte lærer.
  • Økonomi- og ressourcestyring.
  • Personaleansvar, bl.a. medarbejderudviklingssamtaler.
  • Ansvar for plan- og skemalægningen.
  • Ansvar for brobygning og introduktionskurser mm. for folkeskolelever.

Fordelingen af opgaver i ledelsen og sekretariat vil blive endeligt fastlagt efter ansættelsen af ny vicerektor.

Nordfyns Gymnasium er opført i 1981 som et 6-sporet gymnasium og har pt. 6 spor i 1g og 7 spor i 2g og 3g med godt 500 elever og 65 ansatte.  Bygningen er opdateret og velindrettet med betydelig fleksibilitet i forhold til pædagogisk praksis. Gymnasiet har særdeles velegnede naturvidenskabs-, musik- og idrætsfaciliteter. Gymnasiets optagelsesområde udgør et stort geografisk område. Eleverne kommer fra Nordfyns Kommune, Odenses nordvestlige del samt Vissenbjergområdet. Skolen lægger stor vægt på samarbejde med områdets folkeskoler, lokale virksomheder og de videregående uddannelser. Omgangsformen på skolen er præget af åbenhed og respekt lærere og elever imellem.

Yderligere oplysninger om gymnasiet kan findes her på hjemmesiden.

Spørgsmål til stillingen og skolen kan stilles til rektor Kurt René Eriksen på 2026 6719.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter vilkår, der kan forhandles.

Ansøgning sendes via mail til kuer(at)nordfyns-gym.dk. Ansøgningen mærkes  ”Vicerektor” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. oktober 2014 kl. 12.00.

 

stillingsopslag3.jpg